I starten af 1990’erne vadede der en ung, lidt rastløs gut rundt i den nordlige del af Silkeborg med en mission. Han ville være millionær. Køre rundt i en stor, dyr bil. Have succes.
I dag er vi taget på besøg hos en mere gråsprængt version af gutten. Igen i den nordlige del af byen - nærmere bestemt Balle. Navnet er Jimmy Veng, han er nu 47 år - og ja, succes fik han. Den store bil? Nja ... en kassevogn er stor, men måske ikke lige det, han havde set for sig. Til gengæld kører konen BMW.
Han er nemlig ejer af en virksomhed med 60 ansatte og en omsætning på flere millioner kroner. Rema 1000 i Balle.
Vi er her, fordi vi vil vide, hvem købmanden er. Men vi er her også, fordi vi vil høre om den nuværende situation i detailbranchen og om, hvordan han forventer, fremtiden kommer til at se ud.
- Jeg synes, det er spændende, lyder den umiddelbare kommentar, idet journalisten remser corona, inflationskrise, pressede privatøkonomier og forbrugertillid på retræte op for ham.
»Øhm ... spændende?« fremstammer journalisten lidt overrasket.
- Nå, men ... det er jo alt sammen noget, jeg ikke kan gøre noget ved. Jeg har ikke indflydelse på corona, og jeg har meget lidt indflydelse på konjunkturerne. Jeg kan bruge hele min uge på at rende og frustreres over alle de ting, jeg ikke kan gøre noget ved, eller jeg kan vælge at kigge på de muligheder, det giver. Alle steder, hvor verden vendes på hovedet, opstår der en masse problemer. Men vender du den rundt, opstår der jo også muligheder, hvis man forstår at agere rigtigt. Derfor synes jeg, det er spændende.
- Smør og mel hamstrede folk helt vildt, men kødet var blevet så dyrt, at selvom vi satte billigt kød på, solgte vi ingenting i en lang periode. Det, der skulle være billigt, var jo dyrere end vores tidligere normalpris. Det har taget enormt lang tid for kunderne at tilpasse sig, siger Jimmy Veng.
På fjumre-kurs
Jimmy Veng er fra Balle. Tyrede han en sten over Viborgvej, ville han - med en arm som BSH-topscorer Mads Kjeldgaard Andersen - kunne kaste en sten fra barndomshjemmet til den lokation, han i dag har forretning på. Næsten i hvert fald.
- Så jeg er rykket på den anden side af den store vej, vi ikke måtte krydse, da vi var små, siger han.
Ambitionerne var som bekendt at tjene masser af penge, og det harmonerede med en handelsskole-uddannelse. Sagen var bare den, at ... ja, Jimmy Veng forklarer:
- Det gik sgu mere op i kortspil og byture.
Efter 14 dage på HH, som det hed dengang, blev han derfor enig med rektor om, at det nok ville være en idé med en lille pause.
Selvfølgelig kun for en periode - ambitionerne var jo at blive sælger og millionær.
Det endte med tre-fire »fjumreår«, som han kalder det. Han nåede blandt andet værnepligt og et år som fuldtidsansat flaskedreng i Føtex på Borgergade.
- På et tidspunkt spurgte varehuschefen, om jeg ikke skulle i lære i Føtex. Men det skulle jeg ikke. Jeg synes ikke, at Føtex og dagligvarehandel rimede på store biler og sådan noget. Det passede ikke ind i mit billede, og det havde jeg svært ved at sælge til kammerater og familie. Jeg kunne slet ikke se mig i det, husker Jimmy Veng, som efter sommerferien havde planer om skulle genoptage sine studier.
- Men da vi nærmede os sommerferien, og det der skoleværk og lektier begyndte at blive en ubehagelig virkelighed, tænkte jeg, at jeg da kunne tage de to år i lære og så gå på handelsskolen bagefter. Det var ikke det, jeg skulle, men jeg havde endnu mindre lyst til at gå i skole. Og siden er jeg så blevet hængende i branchen, siger han.
Noget mærkeligt noget
Han var først hos forskellige Føtex-varehuse og siden med til at åbne Bilka i Horsens.
Imens han var der, købte han og konen hus i Balle. Under en gåtur en tilfældig aften i området, faldt han over noget, der vakte interesse. Ovre på den gamle sognegård hang der en seddel med et opslag om, at det, de var ved at grave ud til, var en Rema 1000-butik.
- Det var ikke noget, man i dagligvarebranchen anede, hvad var. Det var noget mærkeligt noget, husker Jimmy Veng, som kun kendte til konceptet fra en tidligere kollega i Føtex, der havde fået sin egen Rema-butik på Trøjborg i Aarhus.
Egentligt var han måske ved at være lidt træt af Dansk Supermarked. Han følte, at man havde for meget fokus på »hullerne i osten«, selvom man gjorde det godt.
- Man knoklede røven ud af bukserne og fik ikke ret meget løn ud af det, siger Jimmy Veng, der i dag - over 20 år efter - fortsat har svært ved at komme under de 60 timer om ugen.
Derfor vakte det der nye, mærkelige koncept fra Norge en smule interesse hos ham. Han tænkte, at franchise-modellen måske kunne være en mulighed for at få lidt mere ud af alle de mange timer, han lagde i arbejdet. Egentligt var ansøgningsfristen overskredet, men han ringede alligevel til regionchefen hos Rema 1000 og fik ham overtalt til en samtale. En samtale, han tog til i en frokostpause, mens han arbejdede i Bilka.
- Og dagen efter ringede han og sagde, at jeg havde fået butik. Det var sgu mærkeligt. Det gik vanvittigt stærkt, og det var vanvittigt heldigt, siger Jimmy Veng, som i 2001 kunne kalde sig selvstændig Rema-købmand i Balle.
- Jeg elsker at være købmand i Balle. Vi ligger i et fantastisk område med rigtig mange gode, solide og loyale kunder. Jeg har været heldig at have tre børn på skolen herovre, og jeg har jo et netværk gennem frivilligt bestyrelsesarbejde og trænergerning i idrætsforening, siger Jimmy Veng, der har drevet forretningen i mere end 20 år.
Hvordan går det?
Grunden til, vi i dag har lagt vejen forbi Balle-købmanden, er som bekendt, at vi vil vide, hvordan situationen er nu i dagligvarehandlen, og hvordan den kommer til at udvikle sig.
Det er i midlertid svært at spå om, siger den erfarne herre, som i sine over 20 år som selvstændig købmand har prøvet lidt af hvert. For at finde bevis på, at det er svært at regne fremtiden ud, skal man blot se få år tilbage. En global pandemi efterfulgt af en krig i Europa med dertilhørende høje inflationsniveauer, pressede privatøkonomier og det var der ingen, som kunne have forudset.
- De seneste tre-fire år har jo været vanvittige på alle parametre, siger Jimmy Veng og erkender, at det har været lidt af en prøvelse.
Coronapandemien skabte praktiske vanskeligheder i forhold til alt fra håndsprit til mundbindsregler og bøvlede forsyningskæder.
På økonomien led de dog ingen last - ja faktisk blev der omsat for ganske fornuftige summer generelt i detailhandlen. Økonomien har derimod lidt et knæk i forbindelse med inflationskrisen, den markant dyrere energi og lignende.
- Vi har heldigvis så sund en forretning, at vi har haft råd til at betale de øgede udgifter, vi havde til el sidste år. Det er »træls«, men jeg går ikke herfra på grund af det, siger Jimmy Veng, som også mærkede det direkte på kundernes handlemønstre allerede tidligt.
- Lige pludselig steg vores kampagnesalg eksplosivt, og kunder, som tidligere bare handlede lidt, begyndte pludselig at købe seks styk - altså maksbegrænsningen - af hver ting, når de var på tilbud. Der ryger knap så meget slik i posen. Knap så meget kage. Hvis kunderne var glade for Beauvais-ketchup før, så køber de nu Rema 1000-ketchup i stedet for og bliver noget mere opmærksomme på tilbuddene, siger han.
At købsmønstrene er ændret er dog ikke ubetinget en dårlig ting for Rema 1000 i Balle. Selvom stamkunderne måske køber mindre, opvejes det nemlig af nye kundesegmenter.
- Kunder, som tidligere har handlet i Føtex, Kvickly, Nemlig.com og lignende, kommer ind. Så vores omsætning her i butikken er sådan set okay.
Og fremtiden - hvordan kommer den til at se ud?
- Jeg kunne tjene mange penge, hvis jeg kunne forudsige det, siger Jimmy Veng.