Mia Lundkvist Bach er uddannet i spansk og international virksomhedskommunikation.

Ny medarbejder til Silkeborg-virksomhed

JOBNYT: To netværk i Danish Export i Silkeborg, Food Tech og Fish Tech, er blevet styrket med tilgangen af en ny koordinator, som skal bidrage til at understøtte og udvikle de mangle tiltag og aktiviteter, der allerede findes i netværkene.

Det er Mia Lundkvist Bach, der har sat sig på den nye stilling som member relations coordinator, hvor hun i de to netværk skal arbejde med medlemspleje og understøtte de mange aktiviteter, blandt andet i form af webinarer, netværksmøder og markedsføring af aktiviteter i netværkene.

Mia Lundkvist Bach kommer fra en stilling som senior marketing specialist hos hvidevarefirmaet Whiteaway Group, og tidligere har hun været ansat hos Smartbox i Dublin. Derudover har hun arbejdet nogle år i rejsebranchen hos Seatravel med marketing og salg.

Hun har blandt andet et studieophold i Mexico samt et praktikophold på den Mexicanske ambassade i Danmark på sit cv.

Indlæser debat